Den spanske skovsnegl, den iberiske skovsnegl, dræbersneglen, eller som man kalder den i Sverige og Norge "mordersneglen", er alle navne på den samme snegl med det latinske navn Arion lusitanicus.
Den er efterhånden begyndt at blive et stort problem flere steder i landet som f.eks. på Bornholm og store dele af Jylland, hvor den kan optræde tusindtallig. Sit dramatiske navn – dræbersneglen – har den sandsynligvis fået på grund af dens aggressive adfærd, hvor den æder alle planter på sin vej – selv blade på træerne kan den fortære. Ligger der en halvdød snegl på vejen, kan den også finde på at spise den. Dens livret er dog stærkt duftende planter som løg, krydderurter, tagetes mv. Dræbersneglen blev første gang registreret i Danmark i 1991, og i Lemvig Kommune er der rapporteret om store forekomster mange steder, så det er givetvis kun et spørgsmål om tid, før den er overalt.
Snegle betragtes normalt som nyttedyr, der er vigtige for nedbrydningen og omsætningen af dødt organisk materiale. Men da dræbersnegle ofte forekommer i et meget stort antal, kan de forårsage store skader både i haver og på afgrøder - og betragtes derfor af mange som skadedyr.

Udseende

Dræbersneglen ligner vore hjemlige skovsnegle – specielt den røde – og har nogenlunde samme størrelse. Farven er typisk brun-rød, men kan variere fra det brun-sorte til stærkt orange, hvilket gør det svært at skelne den fra specielt den røde skovsnegl men også brune former af den sorte skovsnegl - dog har dræbersneglens fodbræmme en tydeligere og mere regelmæssig tværstribning, som om den er syet på med kantsting. En sikker artsbestemmelse kræver en anatomisk undersøgelse af kønsorganerne.

Levevis

Sneglen formerer sig meget hurtigt og er hermafroditter, og kan derfor gensidigt befrugte hinanden og alle lægge æg. Når den er 5-6 uger gammel begynder den at lægge æg, som klækkes efter 4 uger. Den lægger i alt ca. 400 æg.  Æggene lægges i klumper på 20-30 æg i hulrum i jorden, ved rodhalsen af planter, under blade eller i kompostbunker. Æggene er kugleformede, ca. 4 mm i diameter og første glasklare, senere hvide til gullige i farven.   I modsætning til de fleste andre dyr er de hermafroditter (både han og hun), så det er samtlige individer der lægger æg, og ikke som normalt kun halvdelen (hunnerne).
I Danmark er den ét-årig. De voksne snegle begynder at lægge æg fra juli måned og et par måneder frem, hvorefter de dør i løbet af oktober måned. De nye snegle graver sig ned i jorden, hvor de overvintrer. Dette betyder også at en vinter med stærk frost i lange perioder vil reducere bestanden af overvintrende snegle betydeligt. Den iberiske skovsnegl kræver ligesom mange andre snegle en høj luftfugtighed for at overleve, idet den skal bruge meget vand til at producere den slim, den kravler på. Det betyder også, at i varme og tørre somre vil en store del af sneglene dø, mens de i en kold og våd sommer, som i år vil trives ganske fortræffeligt.

Opholdssteder og fødevalg

Dræbersneglen er ikke særlig følsom overfor lys eller udtørring og voksne snegle foretrækker at leve oven på jordoverfladen. Men sneglen er først og fremmest afhængig af høj luftfugtighed. Den er derfor mest aktiv om natten og efter regnvejr. Sneglene foretrækker steder med naturlig skjul, f.eks. en grovkornet, klumpet jordstruktur med mange hulrum, hvor de kan søge ned i dagtimerne og under tørkeperioder. Stengærder er også et yndet opholdssted. Fødegrundlaget er ikke noget problem, for snegle er altædende, og stort set alle typer planter kan bruges. Dræbersneglen foretrækker at søge føde i fugtige områder og optræder gerne på åbne arealer med lav plantevækst samt i urte- og prydhaver. Snegle benytter lugtesansen til at finde føde, og dræbersneglen tiltrækkes især af stærke lugte. Den æder f.eks. ekskrementer og døde dyr (incl. egne artsfæller), og foretrækker planter med stærk duft frem for andre planter, idet f.eks. løg, krydderurter og tagetes ædes først. Det er påvist, at hvis sneglene får adgang til tagetes eller grøn salat, øges sneglenes appetit for andre planter. Om foråret er dræbersneglens favorit påskeliljer. I øvrigt forgriber den sig på georginer, lupiner, stedmoderblomster, blomster fra roser og rhododendron – og der kan sikkert føres mange flere planter til listen.

Begrænsning

Ved hjælp af udtørring af jorden, effektiv sneglebekæmpelse kan let betyde, at man ikke har meget have tilbage, og i hvert fald ikke nogen økologisk have. Sneglene skjuler sig der, hvor der er tæt vegetation, og hvor jorden er fugtig. Den mest effektive sneglebekæmpelse vil derfor være at udtørre jorden ved en gennemgribende og rettidig jordbearbejdning. Men bekæmpelse af snegle ved at udtørre jorden med en gennemgribende jordbehandling, har den negative konsekvens, at mange insekter også dør. Det kan betyde, at de naturlige reguleringsmekanismer sættes delvist ud af funktion, således at man får andre skadedyrsproblemer (f.eks. bladlus).
Hvis man alligevel vælger at udtørre jorden kan det ske ved tidligt om foråret at fjerne alle planterester (og dermed en del snegleæg) fra jordoverfladen. Med en hakke gennemgår man jorden, så overfladen bliver finkornet og glat. Efter udtørring af jordoverfladen, hakkes jorden igen igennem. I en godt gennemarbejdet jord kan sneglene ikke skjule sig. Jorden skal forblive bar hele foråret igennem, og først i løbet af sommeren kan man udsprede et tyndt lag tørt organisk materiale.

Snegleindhegning forhindrer med meget stor effekt at snegle kommer ind i det sneglebeskyttede haveafsnit. Et simpelt sneglehegn består af et stykke jern med en skarpt ombøjet kant, der vender mod sneglene. Ombukningen skal danne en skarp vinkel (som et 1-tal). Sneglene kan ikke krybe over, fordi de vil falde ned, når de skal frem til ombukningen. Effekten kan måske øges med fedtstof, så sneglene lettere glider af.

F.eks. er et sneglehegn, der bruges i Schweiz, lavet af 0,8 mm tykt galvaniseret jernblik. Det har et 6 cm langt knæk med en vinkel på 55° mod sneglene. Hegnet rager 20 cm op og 10 cm ned i jorden. De enkelte elementer er 1, 2 eller 3 meter lange og sættes i forlængelse af hinanden med 10-20 cm overlapning. Hjørner skal sikres, så der ikke opstår en indgang. Græsstrå og planter må ikke vokse op og danne bro over hegnet. Hegnet er dyrt i anskaffelse, men det er en engangsinvestering, og det kan flyttes. Derimod har hegnet ikke dødelig effekt på sneglene som det elektriske hegn. Information om metalhegnet kan fås fra Borregård Bioplant, tlf. 86786988.

Snegle kan ikke lide at kravle på løst underlag eller på visse kemiske stoffer, der suger vand eller "smager" ubehageligt.

Kalk: Sneglene vil nødigt passere læsket kalk, da det skader sneglens slimlag og medfører udtørring. Kalk i form af læsket kalk (dvs. fugtigt brændt kalk) skal udlægges på tørre sommerdage, og det siges at være vigtigt at gentage udlægningen efter 20-30 minutter. ADVARSEL: MEGET FARLIGT, HVIS DET KOMMER I ØJNENE ! Der bruges 2 kg pr. 100 kvadratmeter på bar jord uden planter. Læsket kalk kan også udlægges i et 25-30 cm bredt bånd med nogle centimeters tykkelse. (Når læsket kalk anvendes som bekæmpelsesmiddel mod snegle skal det være godkendt jf. lov om kemiske stoffer og produkter. Da læsket kalk ikke er godkendt i dag, er det ikke tilladt at anvende det).

Aske. (Også aske skal ifølge lovens bogstav først godkendes til sneglebekæmpelse).

Savsmuld (mindst 5 cm tykt lag i ½-1 meter bredde).

Grannåle.

Knuste blåmuslingeskaller.

Knuste æggeskaller undgår sneglene også (mikroovn-tørrede eller frosne æggeskaller knuses i plastpose).

Salt er meget ødelæggende for jorden, og bør bestemt ikke bruges i haver. Saltet bindes i jorden, og gør den uegnet til at dyrke planter i.

Kompostbunken udgør en vigtig kilde til opformering af sneglene. Placér kompost- bunken langt fra blomsterbede og grøntsager. Brug lukkede kompostbeholdere, der udvikler varme. Kontroller for Spansk Skovsnegl i kompostbunken ved at vende det øverste lag. Sæt eventuelt et sneglehegn omkring kompostbunken.

Vær forsigtig med bytte af planter. Kontrollér jord og planterødder for æg og snegle - og brug f.eks. kogende vand til at dræbe eventuelle fund. Rens og skyl rødderne på nye planter, idet jorden opsamles og efterses. Brug evt. kun stiklinger og frø. Sneglen kan også komme med opfyldningsjord ved anlægsarbejder og med købt havejord. Hvis man køber græsmåtter, der kan rulles ud, skal man også overveje risikoen for medbragte snegleæg.

Vand ikke planterne om aftenen, selv om det er mest vandøkonomisk. Aftenvanding giver sneglene de bedste betingelser. Brug ikke vandspreder, som fordeler vandet. Vand kun tæt omkring planterne.

Naturlige fjender

Spansk Skovsnegl siges at producere mere slim end andre skovsnegle, og slimen skulle være tykkere og mere trådet. Af denne grund er sneglen ikke eftertragtet af snegleædende dyr. Selv naturlige fjender som pindsvin og grævling undgår helst de voksne individer af Spansk Skovsnegl. De unge snegle tages derimod af løbebiller og formentlig også af spidsmus, drosler, stære, råger, måger, frøer m.fl. I Asien er ænder blevet brugt i århundreder til at fjerne snegle fra rismarkerne. Der findes ikke snegleproblemer, kun et mangel-på-ænder-problem, har økologforkæmperen Mollison sagt. Man skal vælge de rigtige ænder. Moskusænder, Khaki-Campell-ænder, indiske løbeænder og store landænder (gul and) æder sneglene. Andre andetyper æder planterne før sneglene. Høns dræber især de yngre snegle. Men høns og ænder må holdes ude fra køkkenhaven og andre sårbare steder.

Bekæmpelse

Har man først fået sneglen indenfor i sin have kan man f.eks. :

Indsamling og efterfølgende aflivning er en sikker metode, hvis man vil begrænse antallet af dræbersnegle uden at skade andre levende organismer i haven. Da sneglene er nataktive, fås den største gevinst ved at samle dem ind efter solnedgang eller tidligt om morgenen.

De hurtigste, og dermed mest dyrevenlige metoder at aflive dræbersneglene på, er følgende:

• Indsamling i en spand, hvor sneglene efterfølgende overhældes med kogende vand.
• Aflivning direkte i haven, hvor sneglene klippes over med en saks eller hugges over med en spade.

De døde snegle skal straks fjernes, da de ellers vil tiltrække endnu flere snegle. De aflivede snegle graves ned og dækkes med jord.

Da dræbersneglens slim er meget sej og kan indeholde colibakterier, er det en god ide at bruge engangshandsker når der samles ind. Colibakterier normalt ufarlige, dels findes colibakterier mange steder, fra duelort til håndklæder på toiletter. Sygdom efter at have rørt ved en snegl kendes ikke.

Ølfælder laves ved at grave plastbeholdere eller mælkekartoner ned i jorden, placeret med 1 meters mellemrum, og derefter fylde dem halvt op med øl. Dræbersneglene tiltrækkes af lugten og lokkes så meget, at de kravler ned i øllet, hvor de beruses og drukner.

Ølfælder kan være meget effektive, men har man mange snegle, kræver det, at fælderne skal tilses og tømmes meget ofte. Øllet skal skiftes hvertandet døgn.

For at undgå at nyttedyr falder i fælden, skal beholderens kant nå et par centimeter over jorden.

Nematoder – biologisk bekæmpelse

Nematoder er parasitiske rundorme, der bruges til biologisk bekæmpelse af snegle. De mikroskopiske små nematoder leveres i deres tredje larvestadie i en pakke ler og skal anvendes inden for en uge. Lerklumpen opløses i vand og udvandes i jorden og på sneglene i det inficerede område. Da nematoderne ikke tåler UV-lys, skal behandlingen foregå i skumringen, hvilket også gør det nemmere at vande direkte ud på sneglene. Jorden på det inficerede område skal endvidere være fugtig før behandlingen – og holdes fugtig i ca. 2 uger efter, da nematoderne er følsomme overfor udtørring.

Da nematoder skal bruge snegle til at lægge deres æg i, opsøger og angriber de snegle ved at trænge ind i dem. Derefter frigiver de en bakterie, som de selv skal leve af, men sneglen derimod dør efter ca. 2 uger som følge af, at bakterien opformerer sig. Efter at sneglen er død, spredes en ny generation af nematodelarver ud i jorden og ud til de artsfæller der æder af den døde snegl. Disse artsfæller smittes med nematodelarverne og dør efter ca. 2 uger. Virkningen er derfor selvforstærkende.

Forsøg i Lemvig kommune har dog kun haft en spredt effekt ( Forsøg foretaget af Borregaard BioPlant gennem 4 år har ikke kunnet påvise nogen effekt på dræbersnegle ). Med det store antal snegle der forekommer i nogle områder, skal den lidt besværlige procedure nok gentages et par gange i løbet af sommeren. Det er endvidere meget vigtigt, at vande nematoderne direkte ud på sneglene, da dette menes at have en bedre og hurtigere effekt.

Man kan evt. samle dræbersnegle ind i en spand, vande dem med nematoder, og så sætte dem ud igen. På denne måde er man mere sikker på, at nogle af dræbersneglene inficeres.

Nematoderne er værtsspecifikke, dvs. at de kun angriber snegle – og er således ufarlige for andre dyr. De findes i øvrigt naturligt i jorden, blot ikke i så stort et antal, at de har en mærkbar effekt på antallet af dræbersnegle.

Nematoder forhandles bl.a. i gartnerier og havecentre under navnet "Nemaslug" og koster ca. 400 kr. til bekæmpelse af en parcelhusgrund.

Ferramol - Sneglestop

Ferramol Sneglestop er i Danmark et nyt biologisk nedbrydeligt sneglemiddel, som består af 1% jernfosfat. Midlet er godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af skovsnegle og agersnegle, både i væksthuse og på friland. Besøg Borregaard BioPlant og få flere indformationer omkring virkemåde og effekt.

Midlet er blåfarvede sneglekorn, der strøs ud på jorden på de angrebne arealer. Da kornene er tilsat et lokkemiddel, tiltrækker det snegle, der straks går i gang med at æde. Efter indtagelse af Ferramol Sneglestop, ophører sneglene med at indtage anden føde, og trækker sig tilbage til deres skjulesteder. Her dør sneglene, hvorefter de nedbrydes og indgår i naturens kredsløb.

Hvis der inden for 6 uger efter behandling stadig forbruges store mængder sneglekorn – og der stadig forekommer snegle – suppleres området op med nye korn. I hårdt plagede områder, kan behandlingen gentages op til 4 gange med 6 ugers interval, indtil der opnås effekt.

Ferramol nedbrydes biologisk til næringsstofferne jern og fosfat, der i forvejen findes naturligt i jorden. Midlet kan bruges op til og under høst af afgrøder, er vandfast og mister ikke sin form og virkning de første 6 uger efter udbringning.

Ferramol er ikke skadelig for pattedyr, bier, vandlevende organismer, regnorme eller mikrobielle processer i jorden.

Lemvig Kommune har afprøvet Ferramol Sneglestop, både i et lukket forsøg og på friland. I det lukkede forsøg, døde alle snegle inden for 5 dage, og i frilandsforsøget, blev der fundet mange døde snegle efter 6 dage. Disse forsøg har givet den ønskede virkning, og vi kan derfor anbefale det til bekæmpelse af dræbersnegle.

Udskriv denne side

Denne side er lavet af Tony Nielsen og er en del af Lemvig Købstad på World Wide Web.