Tilbage til startsiden om Museet for Religiøs Kunst...Museet for Religiøs Kunst   Besøg museets egen hjemmeside...Klik her
Strandvejen 13
7620 Lemvig

Tlf. nr. 97 81 03 71
Fax 97 81 00 67

Udstillinger :

 

Vinterudstilling 2001

27.oktober - 16. marts 2001

Foto : Tony Nielsen

Museet har travlt med at forberede den kommende vinterophængning. Den er forestået af Dagmar Nyboe Rasmussen fra Århus Universitet. Hun har hentet gaver og spændende opkøb af værker, der alle har en tilknytning til tidligere udstillinger.
Museets egne ting bliver suppleret med flere af samme kunstnere, og der vil blive en præsentation af en kunstner, hvis værker ikke før har været vist på væggene i Lemvig. Desuden vil en meget spændende grafikserie, der først ser dagens lys omkring Allehelgen, blive ophængt, så snart man modtager den. Vinterophænget bliver således både et ny- og et gensyn.
Til denne sidste kategori hører Bodil Kaalunds originalillustrationer til Bibelen. De vil alle 159 blive ophængt, så man igen får mulighed for ved hjælp af disse billeder at gå på opdagelse i de bibelske fortællinger. Man får også lejlighed til at gense Anders Kirkegaards forslag til altertavlen i Struer Kirke. »Bespottelsen« fra 1973 hænges op sammen med museets eget værk af samme kunstner »Jahves ansigt«. Anders Kirkegaards hudløse fremstillinger støder nogle fra sig, men andre kan ikke løsrive sig, fordi billederne også rummer så megen kristen ikonografi, der taler ind i det tilsyneladende meningsløse.
Med stor tyngde og vægt taler Erik Heide i et helt andet sprog om det samme som både Kaalund og Kirkegaard. Museets velkendteKlik for mere info... værker af Heide bliver suppleret med flere forslag til kirkeudsmykninger. Svend Wiig Hansen, som i »Passions-toner« er præsenteret med flere værker, vil også kunne ses på vinterudstillingen i form af enkelte tryk. I forbindelse med Rounalt-udstillingen for et år siden købte museets et litografi af ham: »Korsfæstelsen«. Dette vil på væggen i vinter få selskab af 5 aquatine-raderinger fra serien »misere«, som mange sikkert kan huske og gerne vil gense. Mange vil utvivlsomt også kunne huske Peter Brandes udstilling sidste år. Grosserer Foghts Fond skænkede et maleri af ham, og denne sommer har kunstneren selv skænket 6 meget smukke litografier, som han har kaldt »Gotland -Suite« til museets, så man nu har en hel »Peter Brandes væg« at præsentere. Endnu en gave er tilfaldet museet, idet Sussi og Herbert Pundik har foræret tre små malerier (gouacher) af Jens Nielsen. Nikolaus Wehdings værker på museet får selskab af yderligere en skulptur og to malerier, alt sammen skænket af kunstneren selv. Som et minde om årets to første særudstillinger vil man kunne se et tryk af William Heinesen (en gave fra familien Heinesen) og tre tryk af Kirsten Justesen (købt af museet).
Fra Clausens Kunsthandel i København har man lånt en serie træsnit: »Klagesangene« (illustrationer til Jeremias" klagesange) og enkelte linoleumssnit:
»Judaskysset«, »Getsemane« og »Bebudelsesmotivet« af kunstneren Palle Nielsen, der døde for et år siden. Hans serier eller billedrækker her karakter af hele fortællingen, og der bliver således mulighed for at stifte bekendtskab med én af disse på museet i vinter.
Endelig kan man i ugerne op mod jul se en grafik-serie af 24 forskellige danske kunstnere. Serien er blevet til i forbindelsen med udgivelsen af »24 Julesalmer og Sange« fra forlaget Bøegh. Kunstnerne har fået til opgave hver især at illustrere eller »skabe et visuelt mod- eller medspil« til en salme. Det er der kommet 24 spændende og meget forskellige kobbertryk ud af.
Vinterophængningen bliver således en collage af før sete og helt nye værker. Ved et besøg på museet kan man derfor både opleve genkendelsens glæde og overraskelsens fryd. Efter efterårsferien går museet fra 26. oktober i vinterperioden over til en mere begrænset åbningstid, nemlig lørdage og søndage 13 -17. Grubber og selskaber kan få adgang uden for åbningstiden ved henvendelse til museet.

Klik her for at komme tilbage til oversigt over tidligere udstillinger.

Kilde Lokalavisen Uge 42 - 2001

Startsiden            Område nr.147           Kort 05        Flere Lemvig links