3. marts 29. maj 2005
Per Kirkeby har efterhånden udsmykket flere kirker i Danmark.
Frejlev som den første og sidst Sct. Mortens Kirke i Randers, hvor kunstneren har
formået at male et af de klassiske altertavlemotiver i dansk kirkekunst, Kristus i
Getsemane have, ind i en svulstig senbarok ramme. Både i bogstaveligste og mere overført
forstand har Kirkeby arbejdet sig ind i en ramme, som er bundet af traditionen og af et
bestemt rum i en ganske bestemt liturgisk sammenhæng. Det er derfor helt naturligt, at
man på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig for næsten 2 år siden begyndte at
interessere sig for denne kunstners værker i relation til kirkens rum og i det hele taget
til kristendommen, til den religiøse dimension i tilværelsen. Det er imidlertid ikke
alene i forbindelse med kirkeudsmykningerne, at man kan spore kristen ikonografi i Per
Kirkebys værker. Selvom det givetvis ikke har været bevidst fra kunstnerens side, mener
idéhistorikeren Lars Morell, at der allerede i værkerne fra 1985 og frem kan spores
motiviske elementer, som kan tolkes religiøst.