Man kan lære så længe, man lever. Men - for at blive ved ordsprogene - det, man i ungdommen nemmer, man ikke i alderdommen glemmer. Det gælder også for hunde. Derfor er det vigtigt, at hvalpen og unghunden får lejlighed til at udvikle naturlig adfærd på de rigtige tidspunkter. Nu er naturen så viseligt indrettet, at hunden er specielt modtagelig for påvirkninger, netop når det har betydning for dens udvikling. F.eks. lærer hvalpen lige efter fødslen at finde føde. Den søger frem til tævens dievorter og kæmper måske med sine søskende om pladsen. Det er livsnødvendigt for den at få mad. Kloge folk siger, at det, hunden lærer de første 16 uger, præger den for resten af livet.