

|
For
et par år siden blev www.7660.dk etableret som
hjemmesiden for Sydom- rådet i Lemvig Kommune relateret til postnummeret 7660. Nu i
oktober 2001 relanceres denne hjemme- side i en ny udgave og med nye muligheder, så den
fremstår som en af de mest avancerede landsbyportaler i Danmark. Stort set alle lokale
foreninger og virk- somheder har tilmeldt sig hjemmesiden, som dermed bliver en vigtig og
nyttig informationskilde i dette område. Der er tale om en dynamisk hjemmeside - og det
betyder, at den enkelte forening eller virksomhed med et password kan gå ind og rette
eller supplere netop deres side på portalen. Og dermed er der mulighed for i kraft af en
meget enkelt arbejdsgang hele tiden at opdatere siderne på portalen til gavn for
brugerne. Hjemmesiden er et forsøg på at samle kræfterne i Sydområdet og dermed også
alle vigtige informationer om, hvad dette område kan tilbyde både den nuværende
befolkning og eventuelle tilflyttere. En arbejdsgruppe har lagt mange timer i projektet,
der er blevet en realitet over en periode på ca. 5 måneder og til en pris af ca. 50.000
kr. Nu er hjemmesiden oppe at køre - og alle interesserede kan klikke ind på www.7660.dk for at se de mange
sider, fortæller Orla Østerby om projektet. Det er en gruppe unge på Tangsø-Gården,
som sammen med lærer Peter Hansen bliver webmastere på hjemmesiden og altså forestår
den praktiske redigering af siderne. Vi kører et par kurser for repræsentanter fra de
foreninger og virksomheder, der er gået med på siden, så de lærer, hvordan de meget
let kan gå ind og opdatere netop deres sider på portalen. det vil ske i november måned
2001, oplyser Orla Østerby.
|